Grafisk Tryk er stolt af at kunne hjælpe kunder lokalt, og virksomheden startede i Thyborøn.
Grafisk Tryk kalder sig fortsat for et lokalt trykkeri, idet alle vores tryksager bliver lavet i Danmark - helt præcis i Lemvig.
Billeder nedenfor venligst udlånt af arkiv.dk
Thyborøn Bogtrykkeri blev grundlagt af Ib Nielsen.
Karl Emil Jørgensen blev medejer først i 1980’erne og siden overtog han firmaet i 1996.
Grafisk Tryk opkøbte i 1998 Gadgaard Tryk, Vasen 5, Lemvig, der var grundlagt i 1933.
Herefter kørte firmaet videre som Grafisk Tryk Lemvig-Thyborøn i de gamle bygninger i Vasen, indtil trykkeriet flyttede til større og mere egnede lokaler på Industrivej 20.
I 2006 blev Lemvig Bogtrykkeri opkøbt af Karl Emil Jørgensen af den daværende ejer Jens Kamstrup, der havde drevet firmaet siden 1984.
Bogtrykkeriet er oprindeligt grundlagt i 1863 af Carl August Meyer og H.P. Munch, og er dermed det ældste af de 3.
I 2023 foretages et generationsskifte i Grafisk Tryk, og Tommy Jørgensen bliver ejer af Grafisk Tryk.
Senere samme år køber Tommy Jørgensen COMPLOT i Harboøre af Henrik Vinther Krogh. Virksomhedens medarbejdere flytter ind på Grafisk Tryk.