Tips & Vejledning

Send de bedste filer til tryk

Der er mange ord i luften som skæremærker, trykfiler, pdf, formater, etc., når man har samtale med et trykkeri. For de erfarne er det logiske ord i rette sammenhæng, men for den uerfarne kan det være vanskeligt at navigere i.

Grafisk Tryk har lavet vejledninger, som er gode at følge, når du skal lave din tryksag. Klik på vejledningerne nedenfor, inden du går i gang. Det vil kunne hjælpe dig på vej ellers SKRIV eller RING til os for dine muligheder.

Digitalt print giver et skarpt slutresultat

Formater

Et format er størrelsen på det ark papir, du ønsker din tryksag skal have. Der er de gængse størrelser; A&, A5, A4 eller A3, hvor du kan finde målene ved søgning på Internettet.

Det kan være en idé at lave dit produkt i en lidt anden størrelse, så din markedsføring overrasker.

Hos Grafisk Tryk kan vi klare alle størrelser med vores maskiner.

Farver

Der er en del at have for øje, når der arbejdes med farver. Vær påpasselig og opmærksom på, at farverne 'hænger sammen' i dit udtryk. 

Den farve, der optræder på den skærm, du arbejder ved, er ikke nødvendigvis den samme farve, der kommer ud i tryk.

Ellers kan du læse lidt om farver, der skal vælges til forskellige tryksager.

læs mere

Outline

Nogle opgaver kræver en tekst der er lavet om til kurver/grafik. Sådan omdanner du tekst til grafik:

Vælg din tekstboks – vælg “create outlines” / “opret konturer”.

Dansk:
Tekst / Opret konturer

Engelsk:
Type / Create outlines

Herefter er teksten nu ændret til kurver/grafik med konturstreger, der afgrænser bogstaverne.

Trykklar fil i PDF

Hos Grafisk Tryk har vi brug for en PDF-fil, fordi det du ser på PDF-filen, er det produkt, du får. What you see, is what you get...

Du kan læse mere om, hvordan du laver den helt rigtige PDF-fil til tryk under læs mere.

Læs mere

Send dine store filer

Dine filer kan blive for store til at overføre gennem mail eller Messenger. Der findes forskellige fil-overførsels-sider, som du med fordel kan bruge. Hos Grafisk Tryk bruger vi wetransfer.com, hvorfra du gratis kan sende forholdsvis store filer.

Følg guidelines på siden for at sende og downloade filer fra disse sider.

God opløsning

Sender du billeder til os, skal filerne have en vis størrelse og opløsning, for et godt trykresultat – optimalt er dokumentets størrelse og højtopløste billeder 300 dpi – minimum 200 dpi (dots per inch).

Filformaterne er jpeg eller png, pdf, ai eller eps.

Import af joboptions

Download joboptions: Joboptions 3 mm • Joboptions 10 mm • Joboptions 3 mm uden skæremærker

Indlæse PDF-forudindstillinger

Vælg Filer > Adobe PDF-forudindstillinger > Definer.

Klik på Indlæs og vælg den .joboptions-fil du vil indlæse.

.joboptions-filen kopieres til mappen Settings, hvor nye PDF-forudindstillinger arkiveres.

Bemærk:

For at gøre en .joboptions-fil tilgængelig i menuen Adobe PDF-forudindstillinger kan du også trække den til mappen Settings, hvor dine PDF-forudindstillinger er arkiveret.